Job hos Maanesten

Customer Service Manager


Elsker du service? Kan du lede, udvikle og motivere dit team? Og vil du arbejde i et univers af smukke smykker og accessories? Så er det dig, vi leder efter hos Maanesten, hvor vi mangler en custumer service manager til at stå i spidsen for vores kundeservice-team på ca. seks medarbejdere og vores stock & packing-team på ca. ti medarbejdere.


Hos vores kundeservice-team bliver dine opgaver bl.a. at:
Sørge for, at Maanesten leverer verdensklasse service til både vores retailers og wholesalers.
Sørge for hurtig og problemfri levering til vores internationale butikker.
Udvikle og opdaterer kundeservice-teamet, så det altid står skarpt og præcist.
Have daglig dialog med vores salg- og logistik-team for at forbedre vores service og behandle kundernes behov og feedback.
Være opdateret på dit felt ­og inkorporere ny viden i forhold til teknologi som chatservice, salgsteknikker, psykologi, adfærd mm.
Afholde træningssessioner for teamet.
Have en ’show it, don’t tell it’-mentalitet og derfor dagligt er med til at modtage og besvare opkald for at udvise en holdånd. Hos Maanesten er vi ’alle mand på dæk’ – alle tager fat.
Stå for ansættelser, afskedigelser, lønforhandlinger, udviklingssamtaler, fødselsdage, første dag på jobbet-velkomst osv.

Hos vores stock & packing team bliver dine opgaver bl.a. at:
Motivere, udvikle og opdatere teamet.
Sørge for, at teamet altid er opdateret på lagerbeholdning, styles, nye designs osv.
Dagligt møde med salg- og logistik-teamet vedrørende leveringsbehov.
Viser vejen: hvis teamet har brug for en ekstra hånd, er det naturligt for dig at træde til og få jobbet gjort.
Står for ansættelser, afskedigelser, lønforhandlinger, udviklingssamtaler, fødselsdage, første dag på jobbet-velkomst osv.

Om dig:
Du arbejder struktureret, organiseret og selvstændigt.
Har mindst to års erfaring fra en lignende stilling.
Ikke er bange for at tage fat og hjælpe til med stort og småt. Hos Maanesten sparrer og bruger vi hinanden på kryds og tværs af afdelinger.


Vi tilbyder:
Et job på en ung, kreativ og innovativ arbejdsplads, hvor vi til tider har travlt, men altid arbejder med godt humør og sammenhold. Stillingen er fuldtid i vores smukke hovedkontor i København K. Løn efter kvalifikationer, opstart hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, skriv til customer@maanesten.com. Send din ansøgning og cv til samme mail, og skriv ’Customer service manager’ i emnefeltet. 

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

  

Kreativ og praktisk visual merchandising assistent


Hos Maanesten gør vi os umage med at præsentere vores smykker og accessories på bedste vis, og vi ved, hvor meget det visuelle udtryk betyder i vores butikker, showroom, messer osv. Vi søger derfor en assistent til vores visual merchandising-team, hvor der er brug for både kreative idéer og en praktisk tilgang til opsætninger og styling i butikker og vores hovedkontor og showroom.

Vi søger en, der:
Har en meget kunstnerisk tilgang til arbejdet og gerne er uddannet inden for et kunstnerisk virke som teaterverden, scenekunst eller andre kreative fag.
Er virkelig kreativ og kan byde ind med idéer til de koncepter, vi viderefører fra hver kollektion til konkrete dekorationer, styling og opsætning.
Samtidig har hænderne skruet rigtigt på og ikke er bange for praktisk arbejde samt at strukturere det.
Meget gerne har erfaring fra en lignende stilling, fra butik eller andre kreative fag.
Er udadvendt, positiv og nytænkende.
Kan arbejde organiseret og struktureret og bevare overblikket – det gælder især, når vi nogle gange har korte deadlines i forbindelse med butiksåbninger, messer mm. i ind- og udland.
Forstår Maanestens visuelle dna og kan arbejde inden for vores æstetiske univers.
Jobbet indeholder en del kontakt med forskelligt butikspersonale og samarbejdspartnere, så positivt samarbejde er helt naturligt for dig.
Evt. kan arbejde i Photoshop, InDesign, Illustrator.


Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:
Assistere vores visual merchandising-team i store og små opgaver. Det gælder både konceptudvikling og hverdagens praktiske gøremål som at producere materiale og afsende det.
Kreative og praktiske opgaver i vores hovedkontor samt opsætning og styling i både butikker, showroom, messer, events, butiksåbninger mm.
Kommunikation med vores butikspersonale og besøg i butikkerne.
Opsætning og kreation af forskelligt inventar og dekorationer herunder en del arbejde med blomster både ægte og håndlavede.
Overblik over og bestilling af varer.
Lave guidelines til butikker vedrørende opsætning af VM-materialet.
Rejseaktivitet i ind- og udland, hvor du står for planlægning og udførelse af dekorationer til butikker, events osv.


En typisk dag hos Maanesten kan se sådan ud:
Møde med VM-teamet omkring opsætninger og visuel identitet til ny kollektion.
Udføre praktiske, kreative opgaver omkring opsætningerne og planlægning af tilhørende guidelines.
Skabe overblik og planlægge kommende butiksåbning og presseevent.
Skabe smukke blomsterskyer til butikkerne.
Besøg og styling i butikkerne.


Vi tilbyder:
Du bliver en del af vores VM-team, der har en sjov og til tider travl hverdag i vores smukke hovedkontor midt i København K samt vores værksted på Nørrebro. Stillingen er fuldtid, ansøgningsfrist 1. august 2023 og løn efter kvalifikationer. Send din ansøgning til job@maanesten.com, og skriv ’VM-assistent’ i emnefeltet. Husk at vedhæfte en portfolio med dit bedste arbejde og idéer – ansøgninger uden kommer ikke i betragtning.


Vi glæder os til at høre fra dig!

Design praktikant


Nu har du en unik mulighed for at udforske og udfolde dine designdrømme, for vi søger en kreativ og dygtig praktikant til vores designteam. Du får indsigt i hele Maanestens designproces fra idé til færdigt produkt samt en forståelse for samarbejdet mellem design, produktion, salg, PR og det kreative. Du får også rig mulighed for at udvikle dine kompetencer, og så vil du få ansvar for dine egne projekter med kyndig vejledning fra vores designere.


Vi søger en designpraktikant der:

Er i gang med et relevant uddannelsesforløb hvor praktikperioden indgår.
Er kreativ, innovativ og nytænkende.
Har en interesse for mode, kultur og tendenser.
Kan arbejde selvstændigt og er initiativrig.
Interessere sig for enten smykker, accessories eller tøj. 


Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.
Idéudvikling samt udvikling af moodboards
Færdiggørelse af designidéer og eksisterende projekter
Sourcing af materialer
Diverse opgaver i teamet – vi har mange sideløbende opgaver, som vi løser i fællesskab.


Du bliver en del af et kreativt team, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor alle bærer et stort ansvar. Din arbejdsdag bliver i smukke og inspirerende omgivelser på vores hovedkontor i Indre København.


Send din ansøgning til trine@maanesten.com med emnefeltet ”Designpraktikant”. Stillingen er en praktikplads med opstart i 2023. Løn er efter overensstemmelse med dit uddannelsessted.


Vi glæder os til at høre fra dig!